Dynamik

Dynamik handler om musikkens styrkegrader og kan rent fysisk måles i decibel. Populært sagt handler det om, hvorvidt vi skal spille svagt eller kraftigt eller midtimellem, og hvorvidt vi skal spille med den samme styrke igennem en hel sang, eller om vi skal ændre den undervejs. Oplevelsesmæssigt handler dynamik om musikkens intensitet. At gå fra en stille passage til en kraftig opleves som en intensiverende spænding. Derfor er dynamiske udsving med til at give musikken udtryk. I den rytmiske tradition er det i modsætning til en del af den klassiske (særligt romantikken) ikke almindeligt at ændre væsentligt på musikkens styrkeforhold i løbet af en sang eller sats. Det styrkemæssige udgangspunkt ændres ikke væsentligt fra start til slut. I visse slowbeat-sange og i musicals kan der dog være store dynamiske udsving. 

Den kraft, hvormed man anslår tangenterne, har naturligvis stor betydning for musikkens styrkegrader. Man vil opdage, at der kan være uendelig stor forskel på forskellige instrumenters formåen i den henseende. Jo større og dyrere instrumentet er, des bedre vil det sandsynligvis være til at kunne spille dynamisk. En særlig problematik på dette område drejer sig om elklaverers anslag. På et elklaver anslår man jo i virkeligheden slet ikke en tangent, men en - avanceret ganske vist - tænd/sluk-kontakt. På nyere og dyrere elklaverer er anslagsfølsomheden blevet bedre de senere år, men der er stadig lang vej til den kontrol over anslaget, man har på et akustisk klaver.

Tre parametre gør sig gældende i forhold til dynamisk klaverspil: Anslagsstyrke (hvor kraftigt anslås tangenterne), tonetæthed (hvor mange toner spilles af gangen) og tonehøjde.